Tak for støtten

For en løbeklub som vores er det uvurderligt, når vi får støtte fra fonde og firmaer. Vi er derfor helt blæst bagover, fordi vi har været så heldige at få støtte både fra AURA og Nordea-fonden.

Nordea-fonden var forbi til vores træning i torsdags for at overrække en check på 12.500 kroner, som vi skal bruge på en klubtur i efteråret.

Vi havde søgt Nordea-fondens fokusområde Liv i det lokale for at få fat i de løbere, som er blevet inaktive under corona.

Vi har også fået 10.000 kroner af AURA fra deres Lokalværdipulje.

Tusind tak for den fantastiske støtte ❤️